Turen gik til Galtengård i Engerdal, Norge

Den sidste fredag i august startede turen til Norge. Fire mand fra Hadsund/Hobro i en meget tæt pakket bil tog færgen til Göteborg, hvor de hen på natten mødtes med tre kombisser fra København/Bornholm. Turen fortsatte 600 km nordover i let frost.

Lørdag middag ankom vi til en gammel gård med et par bjælkehytter, der var et par hundrede år gamle. Vi fik hurtigt pakket ud og kom ned til vandet. Fiskevandet bestod af en sø dannet på elven med tilløb i den nordlige ende og udløb i den sydlige –fosse i begge ender. Fiskebestanden bestod mest af stalling og i mindre omfang af helt, ørred og gedde.

Naturen var helt enestående. På vestsiden af søen lå Sølen-fjeldet, der i sine konturer minder påfaldende om en liggende kvinde. Vi stod direkte i fossen på store sten enten over eller under vandet, og strømmen var meget stærk. Allerede på førstedagen havde de fleste af os fisk på land.

Trætte efter kørsel og fiskeri gik turen hjemad over søen i vores lejede joller. I hytten kunne vi byde velkommen til vores norske ven, Arve, som er fiskeguide og instruktør i fluebinding og kasteteknik.

De følgende dage prøvede vi forskellige fiskepladser ved elven, bl.a. Isterfossen hvor strømmen er særligt stærk, da vandet fra Norges næststørste sø, Femunden, skal igennem en 100 m bred passage. Der går en landevejsbro over Isterfossen, en bro som ikke kun benyttes af bilister; mens vi fiskede der, kom der to gange en flok rensdyr over broen.

Mindre dyr holdt os også med selskab. En dag stod Niels ude på en sten i strømmen. Pludselig var der et egern på stenen ved siden af ham. De blev vist lige forskrækkede begge to. På en anden fiskeplads sad et egern gennemblødt, men Max fik fat i det med sit net og fik båret det i land. Hvorvidt det var taknemmeligt for redningen forbliver uvist.

Midt på ugen kørte vi sydpå langt Trysilelven, der starter ved Galtensøen. Målet var et område, som af de lokale kaldes ”Lille Alaska”. Naturen der var betagende og vejret var fantastisk med høj sol og vindstille. Trysilelven deler sig dér i flere grene og der er dannet lave øer midt i elven. På begge sider af elven rejser der sig 900 m høje, stejle klipper. Efter nogle timers fiskeri begyndte det at blæse og regne, kort efter kom der hagl, som gik over i sne og det blev hundekoldt. Så var der ikke andet at gøre end at pakke grejet og køre hjem langs snedækkede fjeldsider til vores varme hytte.

Max og Villy stod for maden, hvortil råvarerne var indkøbt hjemmefra. Slagteren og kokken gjorde det godt i køkkenet, så alle fik god mad i rigelige mængder. Nu vi er ved maden; vores frokost bestod dagligt af friskfangede stallinger stegt på bål. Lækkert! Stallingen smager særligt godt friskfanget, hvor den stadig har sin karakteristiske smag af timian.

Villy stod som sædvanligt for rekordfangsten. Det blev en stalling på 47 cm og 1,2 kg. Se selv, hvor flot den var. Men også de øvrige erfarede fiskelykken; en dag fik Max bid konstant, men alle fisk kom fri igen, indtil han så, at spidsen var slået af krogen. Med ny flue fik han faktisk fire fisk over 40 cm. En anden dag fik Bornholmer-Kasper 19 fisk på tørflue, og nordmanden Arve fik 21 fisk. En enkelt gang fik han tre fisk på én gang, da han fiskede med 2 ophængerfluer.

Tro nu ikke, at det var ren idyl: der blev knækket to stænger og ødelagt to par waders i løbet af ugen. Nordmanden Arve var nu god til at rette op på humøret, når vi om aftenen sad i hytten og optimerede grejet, bandt fluer til morgendagens fiskeri, udvekslede gode råd og lystfiskerhistorier. Alle lod sig imponere af Arves historier om dengang, han var på fluefiskerlandsholdet og da han optrådte på norsk TV med præcisionskast. Han kan lægge linen ud med en sådan præcision, at han på 25 meters afstand kan fjerne gløden på den cigaret, hans makker står og ryger på.

En dejlig uge gik hurtigt med hyggelige samtaler, lidt drilleri mellem hr. Bak og onkel Dunkel, lidt øl og vin –og mandehørm i bogstaveligste forstand.

Hvis nogen sidder og får lyst til at prøve noget tilsvarende, kan vi kun ønske god tur. Udgifterne beløb sig til 2700 kr. pr. mand ALT inklusiv.

Tillæg:

Historien om dengang advokatbrødrene Smith fra London bragte tørfluefiskeriet til Norge.

Brødrene Richard Ford Smith og Charles Larson Smith bragte omkring 1890 tørfluefiskeriet til Engerdal. De var tidligt ude, når man betænker, at F. M. Halford, tørfluens skaber, kom med verdens første fiskefluebog i 1886.

Tømrer ”Kresten på Hangen” fra Engerdal byggede i sommeren 1892 hus for advokatbrødrene Smith fra London. Deres store, fælles interesse var fiskeri. Flere somre forinden havde de været i Engerdal og fisket i Røa og Trysilelven. De boede hos Ola Toresen, Galten. I 1892 købte de så en grund få hundrede meter fra Galthue, Galtensøens udløb. Terrænet her er øde med storslået natur med søen og birke- og fyrrestammer mod øst og Sølen mod vest. Her starter Trysilelven – senere Klarälven. De fik bygget en rummelig hytte med åben veranda langs hele facaden.

Brødrene kom hver sommer, men da de ikke begge kunne undværes samtidigt på kontoret i London, kom den ene i august, den anden i september. De byttede året efter.

Rejsen tog mange dage: Sejlads til Trondhjem, med hestevogn til Femundsøen, båd fra Sørvika til Femundsenden, med hest over Galtåsen til Galten og med båd over Galtensøen til hytten.

Brødrene var nok væk i 4 år under 1. verdenskrig. Ellers var de i hytten hver sommer indtil 1939, hvor de tog en uge for tidligt hjem, da 2. verdenskrig brød ud. Charles var bekymret og sagde til Torbjørn Galten, da han sejlede Charles og fru Margrethe Ford over søen for sidste gang: ”Mitt livs bedste dager har jeg hatt på Smith-setra.”

Charles døde i 1942, 82 år gammel. Margrethe Ford Smith skrev samme efterår, at han havde testamenteret hytten til karlene Ola Sørjoten og Ola Toresen Galten. Indtil for nylig ejedes sæterhytten af disses efterkommere Ole Peder Reiersen og Gunveig Elvsæter Eggen. Hytten er ret forfalden, men interiøret er intakt og fortidens storhed fornemmes tydeligt. I dag ejes hytten af det unge værtpar på Galtengård: Gunveigs datter og svigersøn, Gjertrud og Per Roar. De har planer om at renovere hytten og leje den ud til turister.

En sommer havde Charles en meget kort ferie; men han måtte til hytten ved Galtensøen. Han rejste flere dage fra London for at tilbringe én dag på Smith-setra. Han fiskede hele dagen og tog så næste dag tilbage til advokatkontoret. Karlen, Ola, rystede på hovedet over at han rejste så langt for én dag. ”Én dag er bedre enn ingen, Ola!” var det svar han fik, kort og bestemt –en kærlighedserklæring til vildmarken ved Galtensøen. (Kilde: Frislid, Grønoset, Holle ”Femundsmarka og Sølentrakterne”, Gyldendal norsk 1979)

Fortalt af Niels Bak, Bjarne Mørch, Villy Nielsen og Max Nielsen.

Skrevet af Anette Nielsen