Beretning 2009

Gettrup

Projektet er afsluttet, men ikke afmeldt til kommunen endnu. Skal gøres til sommer i år. Der blev gennemført bestandsanalyse i hele bækken i september. Der var god bestand af årets yngel på enkelte stationer, men generelt tyndt besat. I denne vinter er der set meget tidlig gydning helt oppe ved Gettrupvej, hvilket lover godt for fremtiden for bækken. Der er d.d. ikke set gydning på de stræk der blev brugt sidste år. Udsætningerne blev pga. analysen konverteret til ½ års, der blev udsat i september. HUSK HSF arrangerer naturvandring ved bækken d. 22. februar kl. 1030.

Østerkær

Projektet her har netop haft 2 års behandlingstid ved kommunen, hvilket er fuldstændig uacceptabelt. Jeg er i dialog med Forbundet om videre vej frem. Som jeg tolker kommunen bliver det først i 2010 det gennemføres. Til gengæld så måske et større projekt. Man siger fra kommunen at man kun kan klare et projekt om året, og det er Døstrup bæk i 2009. Der er set rimelig gydeaktivitet mellem stryget og opstrøms Broløs. Ca. 12 banker i år. Der er sat yngel ud ved Svenstrup i april iht. udsætningsplanen

Glenstrup sø

Her er sat de sædvanlige 650 stk. 2 års ud i juni. Vi er i bestyrelsen meget interesserede i at høre om fangster af søørred fra søen.

Kongsvad mølleå

Dambruget er lukket pr. juni 2008. Skov- og naturstyrelsen har lavet et projekt med genslyngning af åen. Forventes gennemført i år, uden nogen fast kendt tidsramme. Med baggrund i ålehandlingsplanen var det forventet at ålekisten ville blive saneret i forbindelse med projektet, men på grund af det noget udvandede resultat af denne plan er det pt. uvist hvordan og om den kommer til at indgå.

 

Mariager fjord

Bredkilde

Vi har fået tilladelse til at gennemføre et projekt ved Bredkilde (tilløb til Kielstrup sø). Der har været diskussioner mellem lodsejerne vedr. vejretten som en udlægger af vores ansøgning. Det er pt. uvist hvordan denne tvist ender men vi fortsætter vores plan om at omlægge forløbet nedstrøms mod fjorden. Vi afsætter forløbet i næste uge som vi ønsker det og er så klar til at grave.

 

Valsgård

Vi har haft to kontroverser med kommunen om et kreaturvandingssted og en opstemning der begge er afklaret i årets løb.

 

Hodalsbæk

Vi har påpeget et par tilfælde af ulovlige og uhensigtsmæssige kreaturvandingssteder ved bækken, og der er planlagt løsninger af kommunen. Hodalsbæk er udset til et fremtidigt projekt. Der er blevet optalt gydepladser i to sæsoner. Der er et imponerende antal gydebanker i bækken når man tager de mange opstemninger og forhindringer i mente. Der gydes helt oppe under Tobberup.

 

Til Oversigt