|
Beretning 2010 |
Gettrup bækVi el-fiskede i september 2009 for at kontrollere den usædvanlig flotte gydegravning vi så sidste vinter, og kunne konstatere at der var produceret rigtig meget yngel i bækken. Så meget at vi annullerede de tildelte yngeludsætninger i 2009 da bækken var fyldt op med naturlig produktion. Der er stadig en slem, lejlighedsvis organisk forurening fra den rørlagte strækning oppe fra Gettrup by. Kommunen lader ikke til at tage sagen alvorlig, idet der ikke sker nogetsomheldst når vi henvender os om sagen. Trist, men det må vi tage til efterretning når vi kommenterer de kommende vandplaner. Der er i dette efterår og vinter ikke set tilnærmelsesvis så kraftige gydegravninger som sidste år. Der er stadig et lille håb om sene gydninger her i skrivende stund først i marts, men det er ved at være sidste udkald.
Østerkær bækDer er set sporadiske gydegravninger dette efterår, men den megen sne har gjort det besværligt at aftrave bækken. Restaureringsprojektet ligger stadig ved kommunen til behandling.
Glenstrup søDer er udsat den tilladte mængde to-års ørreder iht. udsætningsplanen. Vi har fået tilkendegivet at DTU Aqua vil revidere planen i efteråret 2009, men har ikke hørt nærmere siden denne udmelding i sommeren 2009.
Kongsvad Mølle bækSkov- og naturstyrelsens store projekt her er startet op, men har været meget påvirket af vejret i vinter. Vi følger projektet løbende.
BredkildeVores del af projektet er i og for sig afsluttet, men vi vil følge bækken forløb de næste år inden vi afslutter projektet officielt. Der er desværre opstået lodsejerdiskussioner vedr. broen over bækken. Det holder vi os ude af, men det er desværre ærgerligt at stadig køres med køretøjer i bækken ved vadestedet.
Hodal bækIgen må den snerige vinter tage skylden for at vi ikke har kunnet følge gydeaktiviteten så tæt som vi gerne ville denne vinter. Vi forsøger igen når sneen forsvinder. På de nederste stræk omkring Skivevejen er der ikke set så megen gydning som sidste år. Fisketrappen ved Nyvej, bag traktorforretningen, blev konstateret meget tilstoppet med grene sidst i februar. Vi (jeg) rensede den på eget initiativ og må ikke håbe at opgangen har lidt for meget under at der ikke har været passage i ukendt tid. Det er stadig meningen at iværksætte forskellige restaureringstiltag i nærmeste fremtid, hvad det bliver finder vi ud af hvordan bækken ser ud efter snesmeltningen.
|